Udskriv siden

Duelighedsprøve

Praktisk duelighedsprøve
   
Oversigt over de vigtigste emner Denne tabel er en foreløbig huskeseddel til brug ved Taarbæk Sejlklub.
1. Sejlads med vinden ind i forskellige retninger Sejle bidevind, foran for tværs, tværs (halvvind), agten for tværs, platlæns
2. Stagvending og kontrolleret bomning  
3. Havnemanøvre Sejle fra liggeplads ud af havn. Sejle ind på plads.
Sejle ind og vende i inderhavn og ud igen.
4. Bøjetillægning  
5. Mand over bord  
6. Navnestof Navne på vigtige ting på sejlskibet:
Stævn, agter, skrog, køl, fribord, ror, cockpit, dæk, dørk, ruf, lønning.
Blok, sjækel, løjert, karabinhage, frølår, klampe, kovs, talje.
Forstag, agterstag, overvant/topvant, undervant, vantskrue, røstjern.
Mast, salingshorn, vindviser, næb, svanehals, bom, nok, skødeviser.
Forfald, storfald, fokkeskøde, storskøde,
Fok (alm. forsejl), stormfok, genua (stort forsejl), storsejl, halsbarm, skødebarm, faldbarm, forlig, underlig, agterlig, kickenstrop, cunningham hal,
7. Knob 8-talsstik, slipstik, slyngstik, dobbelt halvstik, dobbelt halvstik om egen part, pælestik, bardunstik/stopstik/fenderstik om egen part, flagknob, dobbelt flagknob, råbåndsknob, fastgørelse på klampe.
8. Søsportens 10 regler Lær at svømme, lær at sejle, lær søvejsregler,
hold båden vedlige, hold sikkerhedsudstyret ved lige,
orienter dig om vejret (vejrmelding og egne iagttagelser),
bland ikke spiritus og sejlads, gå af vejen for store skibe,
ring hjem (hvis du ankommer senere end planlagt),
bliv ved båden i tilfælde af kæntring
9. Vigeregler Bagbord viger for styrbord halse.
Luv viger for læ (ved samme halse).
Indhentende båd viger.
Er du i tvivl, skal du gå af vejen for det andet skib.
Motorbåd viger for sejlbåd.
10. Skibslys Definition på toplys, sidelys, agterlys, slæbelys.
Skibslys på sejlskib, der er let og robåde.
Skibslys på maskindrevet skib, der er let.
11. Motorlære Skal kunne fortælle om påhængsmotoren (benzin indtag, benzin filter, kølevandskredsløb, tændrør, start og stop)

Teoretisk duelighedsprøve (Søfartsstyrelsens duelighedsbevis)
 

Sikkerhed til søs - er det noget for dig?

Det er Nordsjællands Sejlerskole, der står for undervisningen. Der undervises torsdag aften i en periode af vinterhalvåret. Desuden vil Nordsjællands Sejlerskole tilbyde undervisning over to week-ender.

Undervisningen foregår i Taarbæk Sejlklubs klubhus.

Undervisningen afsluttes med afholdelse af en teoretisk duelighedsprøve.

Undervisningen forløber over 12 aftener og afsluttes med en prøve for dem, der ønsker dette – andre ønsker måske blot at blive mere fortrolig og trygge ved at sejle.