Udskriv siden

Seniormesterskab 2008

Taarbæk Sejlklub

Indbyder til

Officielt Seniormesterskab

2008

for

Aktive medlemmer

af

Taarbæk Sejlklub

Lørdag, den 27. september 2008

i

Taarbæk

(Sidste tilmelding er onsdag, den 24. september 2008)

Taarbæk Sejlklub indbyder hermed til:

Officielt Seniormesterskab

Lørdag den 27. september 2008

Program

Kl. 08.30 -10.00 -morgenmad og vejrmelding.

Kl. 08.45 · -velkomst og skippermøde.

Kl. 08.50 -gennemgang af TS-sejladsbestemmelser.

Kl. 08.55 -gennemgang af bane, starter og løbsopdeling.

Kl. 09.00 -lodtrækning af både og gastepladser

Kl.10.00 -varselssignal 1.sejlads.

Efterfølgende sejladser afvikles i den rækkefølge, der er annonceret under skippermødet.

Kl. ca.15.30 -frokost i TS - klubhuset.

Vigtig information

Præmier: Der sejles om Peter Michael Laursens seniormesterskabspokal

Pokalen er jfr. statutterne evigt vandrende.

Crazy Cup pokalen, Lewinsky pokalen samt sponsorpræmier.

Morgenmad: Morgen-complet kan nydes før under og efter skippermødet.

Morgenmaden er inkluderet i start-gebyret.

Sejladser: Der vil være salg af moleøl og -vand under hele stævnet.

Der serveres sandwiches under stævnet.

Frokost: Sild og skipperlabskovs, samt kage til kaffen. Alt er inkluderet i startgebyret.

Præmieuddeling: Mesterskabspokalen og øvrige præmier uddeles under frokosten.

Tilmelding: Tilmelding er på opslagstavlen i klubhuset, eller pr. e-mail til Vibeke: aktivitet@taarbaek-sejlklub.dk (husk at skrive hvilken discipliner (morgenmad, kapsejlads, frokost) du vil deltage i.

Startgebyret er kr. 200,- /pers. som inkluderer morgenmad, kapsejlads og frokost uden drikkevarer.

Der kan frit tilmeldes til de forskellige discipliner (morgenmad, kapsejlads, frokost) - prisen er den samme.

Regler

Regler: Der sejles efter kapsejladsreglerne 2005-2008, DS

Sejladsbestemmelser, Statutter for TS-Seniormesterskab,

oplysninger givet på skippermødet, regler angivet i nærværende sejladsbestemmelser, samt regler til en hver tid opslået på stævnets officielle opslagstavle.

Reklamer: Sejladserne sejles som kategori A iht. ISAF's bestemmelser om reklamer tillæg G.

Både: Der sejles i TS- klubynglinge samt klubynglinge udlånt af KDY-ungdom. Spiler vil ikke være tilladt.

Sidste sejlads: Ingen sejlads vil blive startet efter kl. 15.00.

Tidsbegrænsning: Både, der ikke er fuldført senest 15 minutter efter første båd er taget i mål, vil blive betragtet som "ikke fuldført”.

Protester: Protesterne skal indleveres til dommerne umiddelbart efter målgang for den pågældende sejlads og senest 15 min. efter sidste båd har fuldført den pågældende sejlads.

Protester vil blive afgjort af dommerne på dommerstadet umiddelbart efter indlevering og kan ikke appelleres.

Meddelelser: Det påhviler deltagerne at holde sig orienteret om meddelelser givet på stævnets officielle opslagstavle, som er placeret i vindfanget i TS - klubhus.

STARTER OG STARTPROCEDURER

Dommerstade: Dommerstade vil være placeret på det søndre molehoved, som fører TS-stander.

Bane: Banesystem TS-Special vil blive anvendt. Banen vil blive udlagt i området øst for Taarbæk, og vil blive forklaret under skippermødet.

Start og mål: Start- og mållinie er mellem udlagt bøje med orange flag og orange flag på dommerstade.

Mærker: Mærker vil være orange oppustelige cylindermærker.

Startprocedure: -3 min. Varselssignal

Lydsignal og klasseflag (Y) hejses.

-1 min Et-minut-signal

Lydsignal og signal flag (P) hejses

Start Startsignal

Lydsignal og klasseflag (Y) samt flag (P) nedhales

Signaler: Signaler vil blive afgivet fra dommerstadet.