Beretning fra dommerbåden
Spækhuggere konkurrerer i Taarbæk Havn
DM 8.-11. august 2007
Skribent: Marianne Krøjgaard.
Vores formand Christian Thaulow ønskede DM i Spækhuggere til Taarbæk! En skør idé –hvordan?? Vor lille havn, vor lille klub! Det vil da aldrig gå! Og ville det i det hele taget være muligt at få så mange frivillige til et så stort et arrangement over flere dage?
Dagen oprandt, det blev den 8. og bådene begyndte at tørne ind i Taarbæk Havn.
Der var 28 både tilmeldt, alle blev der plads til – fordi en del af de hjemhørende skippere velvilligt havde sejlet deres både til Vedbæk, hvor de blev vel modtaget uden beregning. Således blev der plads til alle deltagerne til DM i Taarbæk Havn.
Joan og Vibeke stod for diverse registreringer, indbetalinger m.v. i Bureauet. Der blev bl.a. noteret gyldige klassebeviser, policer og kvitteringer, sejlknapnumre, dokumentationer for medlemskaber af godkendte sejlklubber for alle besætningsmedlemmer og sidst og ikke mindst, betaling af deltagergebyr.
Hvis ikke alt var som det skulle være – måtte man udgå!
Bureauet tog også imod protester, og i løbet af stævnet indkom én protest. Denne blev behandlet af Protestkomitéen – helt retfærdigt så vidt jeg har hørt.
Hele arrangementet blev skudt i gang af Taarbæk Sejlklubs ”Kanonkonge” John Pedersen (tidl. formand i klubben) præcis kl. 17. den 8. august.
Derefter blev der sejlet ”Tune-up”– og jeg havde selv den glæde, at være med på Dommerskibet Maroons, og samtidig for første gang blive konfronteret med nedtællinger, minutter, sekunder, diverse skud, horn og flags betydning. På båden var dommeren Søren, skipper og våbenføre Asger, Thormod, Joan, Helge og mig selv. Søren kom fra Vallensbæk – en ung dommer med store drømme – der nok skal blive noget. Han fik hurtigt alles respekt. Knagende klartseende, fremskuende og præcis. Ingen slingren. Ingen stress. Bare fuld kontrol – en rigtig god baneleder. Imponerende. Og en rigtig hyggelig fyr. Hele tiden var der god stemning på Dommerskibet.
Og vejret, det var også vidunderligt. Mange vil nok have ønsket, at vinden havde blæst noget mere!
Dommerskibet har samarbejdspartnere på vandet, en Topmærkebåd og to Mærkebåde. I Topmærkebåden var besætningen Bendt og Allan. I den ene Mærkebåd var Christian og Frederik og i den anden, Felix og Rasser placeret.
Der blev ivrigt kommunikeret frem og tilbage mellem Dommerskibet og disse 3 både. Og travlt havde de, godt hjulpet af lyn-hurtige påhængsmotorer – som lod dem vise, at de havde fartbølle-genet fuldt indtakt. Besætningerne klagede noget over, at der ikke var tid til slappe af med at dase, bade, ryge, spise slik, drikke cola – hele tiden blev de afbrudt af VHF’eren, der sendte dem af sted til nye gøremål.
Der blev under sejladserne målt vindstyrker og vindretninger af hjælpebådene fra alle hjørner af banen et utal af gange. Vindretningen blev målt med et stykke ”pornofilm” bundet på en bambuspind (billederne kunne ses klart og tydeligt af dem med en rigtig god fantasi). Alt hvad der blev målt blev rapporteret tilbage til dommerskibet. Efter indberetningerne ”udefra” blev sejlkurserne forandret i forhold til vindens retning og styrke. Mærker blev flyttet i forskellige pejlinger og afstande til dommerskibet, således at banen blev så gunstig for sejlads som mulig. Mærkebåden med besætningen Christian og Frederik kunne også blive sendt af sted med ”tavle”, tusser og truthorn, og dermed informere om kursændringer til alle bådene ved runding af et mærke – hvis vinden havde ændret sig undervejs i sejladsen.
Flag i flotte farver og former (også det sorte) og med forskellige betydninger blev hejst op og ned eller bare holdt synligt i hånden på Dommerskibet. Hvilken båd kom først og rundede mærket? Svært at se, når to både sejlede om to mærker på næsten samme tid. Og hvem var den næste? Alt noteret i sirlig rækkefølge af to personer på to lister uafhængigt af hinanden. Disse blev derefter sammenlignet. Alt udført med stor præcision, alvor og arbejdsglæde af de entusiastiske hjælpere, Joan og Helge med knivskarpe øjemål.
Selv holdt jeg orden på Dommerskibet, hentede læskende drikke, bar tomme flasker tilbage, hentede, påmonterede og afmonterede flag m.v. Tavlen blev båret op og ned indtil flere gange i forbindelse med kursændringer – og renses skulle den før brug. Dertil samlede jeg stof til denne beskrivelse, med øjne og ører åbne.
Udsigten fra Dommerskibet var fantastisk god – jeg kunne nyde de mange sejl der så splinter nye ud. Glimtende i solen, stramt sad de på mast og bom. Og spilerne – et flot syn når bådene kom frem mod Dommerskibet – i strålende farver og forskellige mønstre. Én båds spiler var ansigtet af en ung kinerserpige – designet og håndmalet af skipperen selv. Flot syn når hun og Valentina Rosselli blev pustet frem af vinden. Hun kunne også blive lidt gammel og rynket, når vinden svigtede, eller spileren blev trukket ned ved en vending.
Når sejladserne skulle starte, var vi omringet af en stor stime af meget livlige Spækhuggerne som svømmede frem og tilbage og rundt om os med en ivrig plisken og plasken – for at få en rigtig god start – dvs. uden tyvstarter – og heller ikke for sene. En pragtfuld oplevelse. Og så i panorama. Hele vejen rundt.
Der blev i dagene sejlet med vind, næsten uden vind og meget lidt vind – men alligevel kunne diverse skippere og gaster få bådene frem – utroligt som de kunne skyde fart. Og så med skumsprøjt!
Det skal dog lige nævnes at det blev nødvendigt at aflyse sejladser om torsdagen på grund af manglende vind. Og igen i slutningen af lørdagen – fordi da havde vinden fundet på at blæse i forskellige retninger på samme tid. Umuligt at danne en bane.
Der blev sejlet alle de sejladser der skulle til for at stævnet kunne udgøre et DS-DM, og en vinder blev kåret. Hele besætningen blev som tak for deres dygtighed smidt i havnen af medkonkurrenter, under behørigt tilsyn af alle de som hyggede sig med den ”daglige” moleøl og tørt tøj.
- Nr. 1 blev Næste Ellen, Helsingør
- Derefter Sørine nr. 2, Taarbæk Sejlklub
- og som nr. 3, Fnug fra Sønderborg
Mesterskabet blev sejlet over flere dage – og der skulle holdes liv i besætningerne og hjælperne. Der var med stor omhu sørget for et kæmpe telt på havnen, møbleret med lys, borde og bænke – og en dertil hørende bar og inventar til denne. Også en kæmpe grill og dygtige kokke var engageret til at sørge for at alle blev mætte – af dejlig mad. Der var servering fra tidlig morgen til sen aften. Morgenkaffe brygget ved håndkraft, mens månen stadig lyste og andre sov, måske på en madras i Taarbæk Skoles gymnastiksal. Friskt morgenbrød fra bageren. Afslutningsmiddagen var eksklusiv, med champagne, fiskeforret, og derefter oksesteg. Alt med dejligt tilbehør. Til sidst en dejlig dessert. Jeg hørte mange omtale det gastronomiske som overraskende flot – helt uventet dejligt. Rigtig lækkert!
Som barpige hører man lidt af hvert.
Fredag efter sejladsen var der jazz på havnen – og musik skaber som altid en god stemning – og øger livsglæden.
Og ”taget” (presenning er sådan et lidt kedeligt ord) på teltet blev rullet op (når det ikke øs-regnede) – og så der var den smukkeste udsigt til en hel rad af Spækhuggere, havnen, vandet og himlen.
Og rejsningen af teltet? Det må have været Taarbæks stærke mænd! Og alt det fadøl og alle de kasser med sodavand, vin og meget andet der var blevet slæbt til arrangementet. Også et køleskab så drikkevarerne kunne blive afkølet, var der tænkt på. ”Fest-sættet” var venligst udlånt af Jollehavnen.
Der blev ihærdigt arbejdet for at få dette arrangement til at blive en god oplevelse for alle deltagende og hjælperne. Alt var gennemtænkt til mindste detalje. Udført med kvindelig omhu. Jeg tror at Ninne og Vibeke har arrangeret og knoklet, og sammen med alle deres mandlige og kvindelige hjælpere, fået basen på havnen til at blive et velfungerende samlingspunkt for de glade spækhuggersejlere og alle os andre gennem flere dage.
- Et Danmarksmesterskab værdigt. Havnen og Klubben værdig.
Og ros udefra har Klubben fået. På Spækhuggerforeningens hjemmeside står der bl.a.
- 3 herlige dage. Taarbæk Sejlklub leverede varen ud over forventning, med masser af god mad, øl, jazzmusik og frem for alt, et super-godt og engageret hold, som tog godt i mod os.
- Dommeren var også yderst tilfreds. Helt tip-top arbejde udført af de frivillige på vandet. Professionelt. I kan sagtens arrangere DM igen.
- Dertil arbejdede to unge piger, Signe og Fransiska. De fik baren til at fungere effektivt. På bare fødder blev der solgt øl, vin, vand og skiftet øltønder og trukket propper op. Og alligevel nåede de ind imellem at løse andre opgaver. Af og til var der en ledig stilling i baren som straks blev besat. Ingen skulle vente eller tørste.
- Christian Thaulaw har lagt et kæmpe forarbejde i projektet. Der har været meget mere administration end man kan forestille sig. Og dejligt må det have været at fræse den af i en speed-gummibåd.
- Og til sidst: Jeg synes at Senior-sejler-skolen har glade, aktive medlemmer, leder, førere og elever, som ikke bare elsker at sejle, men også stillede mandstærkt op når det gjaldt, og var med til at få arrangementet til at lykkes.
Mange hilsner
Marianne Krøjgaard
Seniorsejler